Hjernø Gustafsen

Autoriseret VVS & Sprinklerfirma

ENERGIOPTIMERING

Vidste du, at energioptimering har en række fordele? Både for dig, din pengepung, dit hjem og miljøet. Stadig flere boligejere vælger at energioptimere deres bolig og med god grund. På den lange bane kan du spare mange penge i boligens forbrug, ligesom du får et sundere indeklima.

Energioptimering er populært som aldrig før. Mange husejere udskifter det gamle oliefyr og får i stedet installeret fjernvarme. Der kan også være store besparelser i at efterisolere ydre vægge og lofter, så du får det optimale ud af varmen.

Hos Hjernø Gustafsen har vi stor erfaring med energioptimering og et hold af specialister, der kan vejlede dig i hele processen. Alt for ofte støder vi på tekniske installationer, der bruger alt for meget energi og koster dig unødigt mange penge.

Vi tilbyder en gennemgang af dine installationer, hvor vi undersøger, hvordan du får den mest energieffektive bolig. På baggrund af gennemgangen udarbejder vi konkrete forslag til energioptimering og nemme tiltag, så du kan opnå store energibesparelser. Det er både til gavn for din økonomi og for vores miljø.

INSTALLATIONER, DER KAN ENERGIOPTIMERES:

  • Udskiftning af oliefyr 
  • Efterisolering af ydre vægge og lofter
  • Isolering af varme- og vandinstallationer 
  • Udskiftning af radiator termostater
  • Udskiftning af cirkulationspumper til en energibesparende pumpe
  • Udskiftning af toiletter med enkeltskyl
  • Varmestyring med vejrkompensering
  • Forbedring af klimaskærmen

Går du med tanker om at energioptimere din bolig? Husk, at du kan søge om tilskud til at få udskiftet dit gamle varmeanlæg. Vi kan vejlede dig i at søge tilskud via det offentlige, så vi sammen kan få energioptimeret din bolig.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller hvis vi skal foretage en gennemgang af dine installationer. Du kan kontakte os på telefonnummer 86166600 eller via kontaktformularen her på siden.

vvs-service

Denne side er sidst redigeret 17-01-2022