Sprinklerprojekt: Aarhus Stadion
Vi er i fuld gang på Aarhus’ kommende fodboldstadion!
Hos Hjernø Gustafsen har vi fået æren af at levere et komplet sprinkleranlæg til byens nye stadion i Kongelunden, og vores faste makkerpar Bo og Kasper er i fuld gang på projektet.
Projektet dækker over mere end 10.000 m² sprinklerdækket areal, og her bliver der virkelig kræset for detaljerne. Installationen skal – ligesom resten af byggeriet – fremstå moderne, stilren og helt uden kompromiser.
Vi arbejder tæt sammen med A. Enggaard, og entreprisen følger byggeriets tempo. Det gode samarbejde betyder, at både tidsplan, koordinering og kvalitet spiller, som det skal, og det er en fornøjelse at være en del af projektet.
Vi glæder os til at fortsætte arbejdet og levere et anlæg, der matcher ambitionerne for det, der uden tvivl bliver et af byens nye vartegn.